Nyt varslingssystem mod gulrust i økologisk hvede og triticale

Nyt varslingssystem mod gulrust i økologisk hvede og triticale - SEGES Projektsitet
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.

Formålet med projektet er at øge dyrkningssikkerheden for hvede og triticale i forhold til problemer med sygdommen gulrust. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Aarhus Universitet (AU), hvilket sikrer, at der hele tiden arbejdes med identificerede racer af gulrust, så det præcist vides hvilke racer, der volder problemer i hvilke sorter.

På baggrund af indsamling af gulrust racer fra landbruget, udarbejdes og demonstreres dyrkningstiltag, der kan begrænse udviklingen af gulrust i vækstsæsonen. Samlet vil projektet udvikle og validere et nyt, effektivt varslingssystem for gulrust baseret på interaktioner mellem aktuelle gulrustracer, dyrkede sorters resistens- og plantefysiologiske karakteristika samt miljøpåvirkninger, specielt vejr- og klimaparametre.

Der er behov for intensiv resistensforædling og omfattende varslingssystemer, hvis plantebeskyttelse uden kemi skal lykkes i hvede

© 2021 - SEGES Projektsitet